Det underfundige navn til knepkagen har sine historier.
De blev bagt i stenovnen af resterne fra rugbrødbagningen, ved at man tog det dej, der var flydt ud og formede det til små aflange kager. Traditionelt dekorerede hver gård sine kager med eget kagestempel. I dag kan man f.eks. dekorere med en gaffel.
Når kagerne blev bagt ved ovnens sidste varme, kunne der lyden en knebren - som storken på bondens tag - og det blev til de sønderjyske knepkager.
Det fortælles, at dronning. Ingrid besøgte Skærbæk Museum og blev præsenteret for de sønderjyske småkager og deres navne... Og borgmesterne fortalte det... Hvad beha'r? sagde dronningen vantro. Borgmesteren gentog... Hvad er det dog, De siger, lød det fra dronningen....
Ja, a sæjer te de hejer knæpkager, lød det med vægt fra borgmesteren.
Og så måtte man forklare dronningen og hendes følge, at det slet ikke var uartigt. "Knæp" betyder at brække på vestsønderjysk, og der er tale om kager som brydes i stykker med fingrene, mens man spiser dem. (fra "æ Rummelpot")
Nogen skar kagen til i store stykker, der skulle brydes, andre steder blev de serveret i småkagestørrelser.
Og der er også rigtigt mange variationer i opskrifterne..... Prøv Google!!!
Her er to forslag!
De blev bagt i stenovnen af resterne fra rugbrødbagningen, ved at man tog det dej, der var flydt ud og formede det til små aflange kager. Traditionelt dekorerede hver gård sine kager med eget kagestempel. I dag kan man f.eks. dekorere med en gaffel.
Når kagerne blev bagt ved ovnens sidste varme, kunne der lyden en knebren - som storken på bondens tag - og det blev til de sønderjyske knepkager.
Det fortælles, at dronning. Ingrid besøgte Skærbæk Museum og blev præsenteret for de sønderjyske småkager og deres navne... Og borgmesterne fortalte det... Hvad beha'r? sagde dronningen vantro. Borgmesteren gentog... Hvad er det dog, De siger, lød det fra dronningen....
Ja, a sæjer te de hejer knæpkager, lød det med vægt fra borgmesteren.
Og så måtte man forklare dronningen og hendes følge, at det slet ikke var uartigt. "Knæp" betyder at brække på vestsønderjysk, og der er tale om kager som brydes i stykker med fingrene, mens man spiser dem. (fra "æ Rummelpot")
Nogen skar kagen til i store stykker, der skulle brydes, andre steder blev de serveret i småkagestørrelser.
Og der er også rigtigt mange variationer i opskrifterne..... Prøv Google!!!
Her er to forslag!
KnebkagerCa. 60 stk.
Dej:
200 g rugmel
200 g hvedemel
200 g bygmel
300 g sukker
300 g smør
2 dl fløde
Smørret smeltes, heri varmes fløden. Det hele æltes sammen med sukker og det sigtede hvedemel og de andre melsorter, indtil dejen bliver ensartet.
Når dejen er kold, rulles den tyndt og skæres i store, aflange kager, som lægges på en smurt bageplade/bagepapir.
Kagerne pensles med æg og lidt vand, og der prikkes med en gaffel i hver kage.
Bages ved 200 grader i ca. 10 min.
Ofte blev dejresterne fra de forskellige brød rullet sammen til én dej og bredt ud på en plade. Derfor er der i dag mange forskellige meninger om, hvilken korntype, der skal anvendes til knebkagerne.
Knæpkager... i en mere moderne version...
500 g hvedemel
2,5 dl fløde
1 tsk. hjortetaksalt
1 tsk. stødt kardemomme
400 g smør
125 g sukker
revet skal af en citron
1 æggeblomme
Ingredienserne æltes godt sammen og skæres i aflangestykker (8x4cm)
Kan evt. dekoreres.
Smøres med æggeblomme
Bages ved 200 grader i 10 minutter.
Velbekomme.
500 g hvedemel
2,5 dl fløde
1 tsk. hjortetaksalt
1 tsk. stødt kardemomme
400 g smør
125 g sukker
revet skal af en citron
1 æggeblomme
Ingredienserne æltes godt sammen og skæres i aflangestykker (8x4cm)
Kan evt. dekoreres.
Smøres med æggeblomme
Bages ved 200 grader i 10 minutter.
Velbekomme.