Quantcast
Channel: Annes indfald
Viewing all 1339 articles
Browse latest View live

Gladiatorerne på Momu

$
0
0
Jeg tog på udflugt med mine to veninder...

Vores mål var Gladiatorerne.

Udstillingen lukker 11.9.2016.
Så det er sidste udkald, hvis nogen gerne vil se udstillingen!

Det er en flot udstilling.
Med drama, men også overraskende oplysninger om livet og døden som gladiator.


Det hele er bygget op omkring arenaen.

Her kommer vi ind og ser mod kejserlogen og publikum på lægterne.

Lys, lyd og visuelle effekter skaber illusionen om kamppladsen. Giver et indtryk af sejre, nederlag, overmod og gru.


Figurer i legemsstørrelse viser kampscener.


Plancher fortæller om gladiatorernes liv

Om kosten, træningen. Om heltestatus og døden.

En kultur og tankegang, der er mig helt fremmed.



Jeg syntes nærmest, det var for livagtigt.

Gladiatorerne trænede til den kampform de havde fysik til.

Kampteknik blev finpudset. Hver type havde sin egen koreografi og udstyr.

Hjelmene var også opbygget for at yde bedste beskyttelse enten det var til dyrekampe, med net, sværd...

Nogle var rigt dekoreret.

Der blev vist gladiatorkampe...

Det var ikke alle, der klarede den...
Kejseren vendte tommelen nedad.


Efter en tankevækkende rundtur i fortiden var det tid at pleje nutiden.

Vi gik hen i caféen og fik frokost.
To lækre fiskefrikadeller med tilbehør. Jeg kunne slet ikke spise op!

Det var tid at komme videre.

Evolutionstrappen fascinerer mig hver gang...
Og i dag så det ud, som om Lucy var i snak med publikum.

Tak for denne gang MoMu.
Vi kommer tilbage...

Der er snart nye spændende udstillinger på programmet.

Kursus hos Madam Munch; Design dit eget sjal.

$
0
0

Bodil Munch har de smukkeste omgivelser til at holde kursus.
Og med perfekt sommervejr var det ren nydelse at være med.

At designe et sjal har mange facetter....

Bodil fortalte om farvecirklen og hvordan farverne spiller op mod hinanden.

Om komplementærfarver og farvernes karakter; klar, dæmpet, meleret...

Med sådan en reol kan det jo godt blive svært at vælge....

Med  disse sjaler kunne man se, hvordan farverne på kanten kan få farverne inde på sjalet til at træde i karakter eller dæmpes ned...

Der bliver lyttet intenst!

Dette sjal viser noget om brug af klassiske mønstre.
Og hvordan farveforløb kan få mønsterrapporterne til at spille sammen.


Jeg fortalte om at bruge Excel til strikkeprojekter.
Om at lave arbejdsark med de rette proportioner i forhold til en strikkeprøve.
Hvordan man tegner mønstre ind i arket. Og siden kopiere og lægger i på skabelonen til et sjal.... hvis man vil se, hvordan mønstret ser ud på en større flade og ikke kun i en mindre mønsterrapport.


Frokosten blev indtaget på terrassen...

Nu var det jo endelig blevet sommer... i september!

Tid til at strikke...
Magic loop teknik..
Udtagninger, der ser godt ud...

Og hjælp efter behov...

På dette tidspunkt kørte jeg hjem.

Kursisterne fortsætter til i morgen...
Mon de sidder og strikker hele natten...

For man skal jo liiiige have en omgang mere...

Solaris, et sjal af Melanie Berg

$
0
0

Jeg har vist nævnt, at jeg hellere strikker sjaler end karklude/sokker...
Trods oprydning har jeg stadig meget garn og SilkWool er fint til lette sjaler.

Melanie Berg laver mange smukke mønstre og jeg har købt flere af dem.

Valget faldt på Solaris.
Det sidste sjaler er strikket i farverne koks og rullesten.... for at strikke i en lysere farve blev den sandfarvede silke/uld taget frem.
Kontrasterne er lys blå og denim i Silkwool.

Et spændende design med venderækker.
Det skaber den svungne facon på sjalet.

Den sidste bort er også speciel og ikke spor svær at strikke.
Selvom opskriften er på engelsk er vejledningen grundig og nem at følge.

Drapering er en kunstart jeg ikke helt mestrer...

Jeg synes det er svært at arrangere de lange ender!

Skal bobleborten for på eller bagpå!

Fakta:
Garn Silke/uld fra lageret i sandfarvet.
Kontrast lys blå og denim i SilkWool, Garnudsalg.
p. 3,5

Sjalet vejer 160g.
Måler 56cm i højden og 2m i bredden.

Det kommer hen i "gavekassen"; jeg synes, der er for lidt kontrast og for meget sand....

Et lidt trist fund...

$
0
0

Spætten har ikke været på besøg i lang tid. 
Billedet er fra maj måned


Forleden kom Erik ind med denne...
Fundet under spættens "hakkeplads" i haslen.

Det kan da kun være spætten....
Om det er rovfuglen eller sygdom, der har taget den, ved jeg ikke...

Men jeg savner dens besøg på foderpladsen.

2 dage i Århus/Aarhus... dag 1.

$
0
0
Med overnatning på Århus Camping besøgte jeg byen sammen med mine to veninder.
Vi nåede både gamle dage og moderne tider i forskellig udlægning.
Advarsel: Maaaange billeder!

Vi startede i Den gamle by.

Vejret var jo simpelthen det bedste.
Septembersol der kastede skygger i gyderne. Hyggelig stemning. 

Lige tilpas med gæster til, at der er liv... og alligevel til at komme til...
Det gav også en ekstra oplevelse undervejs...

Gravøren kunne kigge ud på torvet, når han skulle rette ryggen lidt...

Det er spændende at se værktøj og arbejdsforhold...
Maleren fremstillede selv maling af det kværnede farvestof.... 
Der var ikke noget med udluftning og miljøkrav!

Kapervognene stod klar til at køre gæster rundt i gaderne.

I haverne holdt man høns... 
Det var med at udnytte alle ressourcer.


Som præsteenken i Eilschous boliger kunne berette, så var der ikke meget at leve for. 

Da hendes mand døde, stod hun jo alene med to børn... og den nye præst var allerede gift!

Så hun fik bolig i enkestiftelsen; fribolig for præsteenker og borgerlige jomfruer.
Men hun var nu så bekymret for datteren... for som enke, havde hun jo ikke til medgiften...!


Så var der anderledes fine forhold hos Møntmesteren i Møntmestergården.

Så fornem bygning går man ind i fra gårdsiden.

Stueetagen er i barok. Her er malet fugle på loftet og landskabsmaleri på væggene. 
Gulvet er malet i tern for at ligne et marmorgulv.

På førstesalen er en hel lejlighed indrettet i rokokostil efter højeste mode i København i 1768.

Tjenestefolkene havde deres arbejdsplads udenfor de fine rammer!

Det har været et dagligt slæb at køre sådan en husholdning.

Vi fandt et andet køkken....
I Simonsens Have, Traktørsted.

Her nød vi maden og hinandens selskab under en parasollen.

Og rejemaden ... den var aldeles lækker. Frisk, sprødt brød med et mindre bjerg af faste, velsmagende rejer oven på. 

Jo ... der var god grund til at smile til fotografen...

Godt mætte og veltilpasse fortsatte vi turen...
Besøgte apoteket...

Få og enkle remedier til at afhjælpe borgernes skavanker...

Præsteenken delte ud af fedtemadderne. Hun fik også tid til at skose en herre, som ikke havde taget hovedtøjet af inden døre!

Hos tømreren sad lærlingen træt og mistrøstig. Han startede jo dagen før alle andre. Svenden kunne ligge lidt længere. Lærlingetiden var barsk. Vi kunne høre mester råbe efter ham inde på værkstedet.

I haven havde de travlt med at pusle om de forskellige bede. 

Gæssene spadserer rundt i gaderne... og efterlader visitkort hist og pist... så man gør klogt i at se sig for!
Isenkræmmeren stod klar til at servicere kunderne.

Et fag der opstår sammen med industrialiseringen,
Oprindelig solgte isenkræmmeren mest metalvarer, men siden kom også porcelæn, glasvarer ind butikken.

Vidste I, at Isen er fordanskning af det tyske Eissen, så isenkræmmer betyder jernhandel?

Vi fortsatte ind i Schous Sæbehus; det er godt døren står åben!
Schous Sæbehus og Tatol var salgssteder for samme fabrik; C. Schous Fabriker i København.

Vi fik en snak med telefonisten. 
Da der var god tid og vi var så interesserede, viste hun os ind i lejlighede bagved. 
Det var oprindeligt fra Havbogade i Sønderborg. 
Et hyggeligt og fint hjem, hvor man havde brugt den ekstra løn til at installere el, centralvarme og indlagt vand i køkkenet.
Manden var ansat ved banen. Det var i 1927,  kort tid efter Genforeningen. 
Det var svært, at få gode folk til de nye danske arbejdspladser så langt ude i landet... så der blev lokket med god løn, ekstra tillæg...

Har man ikke hørt noget lignende for nyligt???

Vi nåede frem til vores egen tid!
!970'er afdelingen.

Der var mange gensyn undervejs rundt i lejlighederne!

Kaperkørsel og hvilepause i skyggen...

Den lille dreng kunne slet ikke blive færdig med at snakke med hesten. 
Han aede og snakkede med kusk og hest.
Gik over mod mor, der kaldte... og gik tilbage til hesten!
Det tog flere tilløb, før han kom med familien videre...

Det var tid at stoppe for os ...
Vi kunne ikke rumme mere.
Men vi kommer gerne igen... vi blev jo ikke færdige!

Vi gik op bag Den gamle by op til Væksthusene.

Det er helt Zen agtigt at vandre rundt mellem den mangfoldighed af planter.

Der er også sommerfugle i en af afdelingerne.

Vi beundrede farver og faconer. 

Og størrelser!

Sluttede besøget med en kop kaffe i caféen.

Dagen blev rundet af på terrassen foran campinghytten, mens solen gik ned.

Holdnuop... vi nåede at få mange indtryk!

Og der er planer for en dag mere......

Fortsættelse følger!

To dage i Århus/Aarhus.. dag 2

$
0
0

Dagens første mål var ARoS.

Vi havde købte os hver et Aarhus card til begge dage, så der var fri transport med busserne og 30% rabat i entréer.

Vi havde forskellige interesser og skiltes hurtigt.
Jeg valgte at GÅ op til 8. etage.

Det var fascinerende at se, hvordan huset tog sig ud for hver etage. Lyset faldt ind gennem de store glaspartier og dannede smukke skyggespil på murene.

Det er en bygning med mange vinkler og former.

Jeg er vild med at betragte og lege med de utallige billedmuligheder det giver på vej op gennem bygningen.
(vi nøjes med disse to!)

Oppe på 8. etage er udstillingen om malerier fra Guldalderen til moderne tider...

Ingen tvivl om, at jeg foretrækker de første sale...
Surrealisme og forvredne metaller kan jeg bare ikke få noget ud af...
Det skulle da være de sjove skygger, det kaster af sig...

Jeg var inde og besøge Boy på hans nye plads i udstillingen No Man is an Island.

Han er også fascinerende at betragte fra forskellige vinkler...

Og er der gæster, kan man se hvor enorm figuren er.

Set fra denne vinkel, er det skulende udtryk forsvundet.

Hvad mon han egentlig sidder og tænker...

Selve udstillingen gik jeg hurtigt igennem... !

Jeg tog turen op til Rainbow Panorama.

På taget er der bede med krydderurter for restauranten.

Og en fantastisk udsigt over Århus.
Her ud mod havn og bugt.

Oppe i rundgangen inspireres jeg igen til at lege med synsvinkler og spejlinger.

Her et blik mod Botanisk have og Væksthusene.

Rådhuset kan fanges i flere farver...

Smag og behag...

Jeg er fascineret af lyset og farverne.
Hvis jeg boede i Århus, ville jeg komme på forskellige tidspunkter og forskellige årstider og følge lysets skiftende effekter....

Til sidst havde alle set det, de kom efter og vi forlod ARoS.

Vi gik langs åen ind mod gågaden.

Vi fik frokost og fortsatte så hen til Domkirken.

Jeg blev faktisk overrasket over kirkens indre.
Den ser lidt... kedelig ud i de røde sten.
Ser heller ikke særlig stor ud, når man kommer fra denne side.

Men indvendigt rejser hvælvingen sig i elegante buer.
De hvide vægge med spredte kalkmalerier giver en andægtig ro til de stor rum.
Der er to orgler.
Det gamle er stort og flot. Placeret over indgangen.

Alle bænke og prædikestolen står i mørkt træ som modspil til det hvide.

Altertavlen er stor og guldbelagt.

Der var konfirmandundervisning og de unge mennesker sad på knæfaldet og lyttede.

Mellem trin og alter er munkestolene i træ placeret ude i siderne op mod muren.

Alterpartiet er placeret lidt inde i kirkerummet. Det danner ligesom et rum i rummet, hvor de gejstlige har opholdt sig.

Den opbygning gør, at man kan gå rundt og se bagsiden også!

En meget smuk kirke efter min mening.


Vi sluttede turen til Århus med besøget i Kvindemuseet.
Her er i øvrigt gratis adgang med Aarhus Card!

Bygningen, som Kvindemuseet har haft til huse i siden 1984, blev oprindeligt bygget som rådhus i 1857, længe før kvinder fik stemmeret. I 1879 blev der tilføjet en arrestbygning, og da det nye Aarhus Rådhus blev bygget i 1941, fungerede bygningen efterfølgende som politistation, indtil Kvindemuseet overtog den i 1984. Bygningens ydre er i klassisk nyrenæssance fra 1857. Forhal og byrådssal stammer fra en ombygning 1908 i skønvirkestil. Bygningen er i dag fredet. Den gamle byrådssal blev renoveret i efteråret 2014 og bragt tilbage til den originale stand. Her præsenteres kvindelige medlemmer af Aarhus Byråd gennem tiderne ved det grønne bord, som stammer fra det oprindelige møblement i byrådssalen.

Se indslag fra TV2 OJ om bygningens historie og renoveringen.



Det er absolut tankevækkende at besøge de forskellige udstillinger, der belyser kvindeliv i forskellige temaer og tider

Fra det lille broderede øvestykke til efterkrigsbrudens kjole i faldskærmssilke og videre til kvinder i politik i byrådssalen.
Så mange liv, så forskellige vilkår, så forskellige muligheder.

Der er stadig noget at arbejde for med lige løn for lige arbejde...
Men jeg er godt nok glad for at leve i 2016!

Emiliana... Et andet sjal

$
0
0
En ny designer... for mig.
Lisa Hannes laver også fine ting...
Emiliana har været fremme i blogland for en tid siden...
Asymmetrisk og med vævestrik...

Det skulle prøves.
Jeg havde et nøgle Sydesalt/SilkWool
Og stadig flere nøgler med lys bølgen blå og bølgen blå(tror jeg) også i SilkWool.

Men skulle det være et lyst, sommerligt sjal eller et med den dybe kontrast af hav.

Telefonkonsultation til Kbh... og valget faldt på den mørke blå.

Det er et TV og Hygge sjal. Nemt at komme ind i mønstret... det kører bare!

Det er først i de to mønsterborter, man lige skal koncentrere sig lidt...

Efter  borterne kommer en bred kant i den mørke farve...

Mere TV strik!
Dette sjal komme ikke i gavekassen!

En gammel drøm... en uge på Skals!

$
0
0

Jeg skal til Skals og brodere en hel uge...

Jeg har fundet frem...

Jeg har bøger, tråd, sygrejer...
Jeg har dækkeservietten fra sommerens tur til Skagen med mor.
Jeg kunne lige tænke mig at brodere noget af det...
Jeg har også købt en ny boks:

Mørk med guldhåndtag!
Så kan jeg kende den mellem alle strikke boksene i reolen...

8 L; 34 x 25 x 16 cm. Den passer lige til tråd, grej og det løse...

Jeg er så spændt på at være kursist på Skals.
Jeg har besøgt stedet til sommerudstillingen og som publikum til Kludetæppet.
Jeg har broderet lidt...med lange intervaller....

Nu håber jeg på en god start med nål og tråd... og masser af inspiration!

(Jeg har pausestrik med!)



Skals. Søndag

$
0
0

Ankomst og indkvartering. Jeg bor med udsigt til gårdsplads og have.

Aftensmad, introduktion og rundvisning. Så var vi klar til at gå i gang.

Vi er 12 og "kun" 3-4 gamle Skals elever. Så det var en udfordring at vælge det første projekt.

Jeg valgte at kaste mig over en lille nålepude i blackwork. Bjørks broderikonfekt er så fine med så mange syteknikker... at det er svært at vælge.

Vi blev også vist, hvordan der overføres motiver til stoffet. Med oliemaling blandet i lugtfri petroleum gnedet gennem hullerne i det prikmønster, man har valgt/selv lavet. Husk at rense arket med petroleum bagefter!

Efter aftenskaffen var jeg klar til lidt afslapning på værelset. Jeg er så heldig, at der blev et eneværelse ledigt. Så jeg kan hvile ørerne! Skrive blog. Læse.

I morgen er der nye udfordringer...

Skals. Mandag

$
0
0

Jeg på på et lille bitte værelse med skrå væg.

Møbler og maling er holdt i den oprindelige stil, dog er jeg alene om værelset.

Bad og toilet er henne på gangen.

På højskole starter dagens indspark med morgensang og morgensamling. Temaet var i dag "skab noget nyt af noget andet". Keramikken var en udfordring: skab en vase af denne klump ler på 10 minutteraf en morgensamling. Ikke tid til at finpudse, kun det rå udtryk. Derefter glaseret med samme glasur. Resultatet giver et udtryk af enkelhed og sammenhæng.

Vi blev sat til i grupper at skabe nye historier af løsrevne/fraklippede linjer fra gamle bøger.

Det gav nogle sjove short stories på 10 linjer.

Derefter startede undervisningen og vi gik ud i hver vore rum. Vi arbejder nu på forskellige projekter, men nogle teknikker er fællesviden og vi samles for at se hvordan....

Bjørk turnerer rundt om bordene og hjælper hver især på turen.

Der hænger smukke broderier overalt i huset. Nogle har også gode råd...

Der kigges nøjes efter, hvordan de nye sting skal udføres... Der arbejdes koncentreret.

Nyt stof(!) kræver fuld opmærksomhed... for vi vil jo gerne have det bedste ud af indsatsen.

Jeg fil prikket og printet møster til 2 Skagens motiver.

For at vælge farver til tråden hentede jeg fotos på nettet.

Og begyndte så på Grå fyr.

Jeg har også syet på mit blackwork. Kanten er syet med Elins Picotkant.

Nu skulle den gerne klippes til og sættes i træfoden.

 

Skals. Tirsdag

$
0
0

Dagen startede med at Pelse Asboe fortalte om sit liv med broderi. En relevant gæst, da der i denne uge er to broderihold på skolen.

Hun berettede livligt og humoristisk om inspiration og arbejde. Om pausebilleder og puder.

Om en fødselsdagsløber med forhindringer.

Og om dynebetrækket med pingviner og måger der stjæler sild...

jDet er utroligt, hvor varieret Pelse Asboe har brugt broderi gennem tiden.

Bagefter var det muligt at kigge nærmere på hendes arbejder. Man kunne også købe tråde og sy-kits.

Efter kaffepausen gik vi tilbage til vores egne projekter.

Bordene fyldes efterhånden med tråd, skitser, opskrifter..

Björk viste hvordan hun syede hedebosyning.

En omfattende proces... Stykket til venstre var et fund på et loppemarked.

Vi spiser godt og lækkert her! Aftensmaden er brød og en lun ret/rester fra middagen. Og det er hjemmebagt brød!

Vi syr også om aftenen... det er forskelligt hvornår folk trækker sig tilbage. Vi hjælper hinanden og viser vores arbejder frem.

Der hygges over aftenkaffen.

Og solen gik ned efter endnu en smuk septemberdag.....

 

Skals. Onsdag. Forklæder, kofter og Hærvejstæppet!

$
0
0
Der blev en dag med mange indtryk. Først en spændende tidsrejse med forklædet, fra nødvendighed til pynt! Det var tankevækkende at høre, hvordan brugen af og sprogbruget omkring forklædet ændrede sig op gennem historien.
Efter frokost tog vi på tur... Vi havde pit stop i Dollerup Bakker. Vi nød at solen lige kom frem. Udsigten er fantastisk. Skyerne spejler sig i søen. Landskabet er næsten upside down i det blanke vand.
Blicheregnens Museum var turens mål. Det er ikke et stort museum. Det er et koncentrat af livet på Blichers egn.
Lige nu er der en flot udstilling med norske kofter. Med en rundvisning blev oplevelsen endnu bedre. Der knytter sig mange historier til de forskellige mønstre. Klassikere som Fana og Setesdal.. og den kendte Marius trøje er nok indbegrebet af norsk strik.
Mange egne i Norge har eller har fået en egnskofte. Der ligger også trøjer fra Solveig Hisdals bog Digt i masker. Hun er designeren bag de smukke Oleana modeller.
Man brugte sine kofter. Og de blev lappet og syet.... Denne har fået en lap strikket ind på det ene ærme, det andet ærme har stadig et flossset hul.
Andre har syet og repareret, så det har skabt en helt ny trøje!
Den udstilling er værd at køre efter for strikkeglade og folk, der holder af godt håndværk med historie. Jeg har en aftale med mor, når jeg kommer hjem fra højskole. Hun har strikket trøjer til familien, og jeg fortsatte i sporet....
Vi sluttede besøgte med at nyde vores medbragte kaffe og blommesnitter. Man skal ikke vente for længe; så er der ikke meget at vælge imellem!
På vejen tilbage til højskolen stoppede bussen ved Søndermarkskirken, Viborg. Vi skulle se Hærvejstæppet.
10 x 1 m broderet historie om Hærvejen. Motiverne er oprindelig skabt i akvarelform af kunstneren Inga Linde Jensen og derpå omsat til hørlærred. Imponerende arbejde. Og for os på broderikursus var der nok at beundre!
Selve kirkerummet er meget enkelt.
Døbefonden er skallen af en kæmpemusling. Enkelt og usædvanligt.
Det var tid at vende hjem. Vi havde jo projekter der lå og ventede.... Resten af dagen blev brugt på broderiet.
Lige med en pause til aftensmad og kaffen.
Det hjemmelavede brød smager godt! Og de hjemmelavede marmelader er aldeles lækre!

Skals. Torsdag. En dag med nål og tråd.

$
0
0

Morgensamlingen i dag handlede om Cosplay. En sammentrækning af Costume og Roleplay. Om arbejdet med kostumerne, hvis man er dedikeret til Cosplay. Om events i Danmark og ude i verden. Alt fortalt på engelsk. Det "lange kursus" er et internationalt hold. Vi hører mange sprog i pauserne.

Vi havde også musik til morgensangen idag. Til Morning has broken og En sensommervise. Det lød godt.

Resten af dagen gik med koncentreret broderiarbejde. Nye sting skulle læres. Hedebotakker til kanten på min sypose.

Behandling/håndtering af håndarbejdet blev også vendt. Den blå farve skal skylles af og stykket presses. Og det er PRESSES. Stofferne skal være stænket eller fugtet og der stryges ikke med dampstrygejern...

Stoffet stryges på bagsiden. Og det skal være på et blødt underlag. evt et håndklæde på strygebrædtet. En forstøver er god til at fugte stoffet.

Vejret blev godt og formiddagskaffen indtaget i solen på gårdspladsen. Sollyset skabte lange skygger..

Det er meget forskellige projekter vi har gang i. En syr duge...

Andre arbejder på et sakseetui. Der er også mange finesser og teknikker gemt i mindre projekter.

Hulsøm, stikkesting, knaphulssting, trækkesting, petit point, gobelinsynng, sortsyning, nedlagt syning, Elins picotkant, hedebotakker og kontursting... eller konjunktursting, som en kom til at kalde dem. Så mange sting er der brugt på mine projekter...

Efter skyl og pres kom Grå fyr til at tage sig helt anderledes ud... Jeg er ret godt tilfreds med resultatet af mine anstrengelser...

Der er også tid til andet end broderi. Her en snak om strik. To farver og dominant... og trådenes forløb over fingeren...

I morgen er det allerede fredag... og kurset slutter... Holddaop... hvor jeg synes, jeg har set meget, hørt meget, lært meget....

Jeg skal lige have det sidste med i morgen!

 

Skals. Fredag. Sidste kursusdag... jamen, vi er slet ikke færdig!

$
0
0

Efter morgensamling havde alle travlt med at sy... med at nå så meget som muligt!

Björk viste sting og montering. Vi gik rundt og kiggede på de andres broderier.

I middagspausen var der "åben systue". Vores projekter, færdige såvel som igangværende, stort og småt, blev lagt frem på langbordet. Så kunne alle se, hvor meget vi alligevel havde nået og ikke mindst, hvor meget vi havde lært på en uge. Og det var ikke så lidt!

Der er mange stingtyper i en enkelt blomst. Eller et blomsterbed. Pingvinen giver da godt humør!

Vi gik på visit hos det andet broderi hold. Her underviste Lis Ahrenkiel i Blackwork/sortsyning og Sashiko.

Der var syprøver og fine kopper efter eget mønsterforlæg. Sashiko giver smukke harmoniske mønstre; her ud fra nogle cirkelfigurer. En smuk udstilling af deres arbejde. De havde sandelig også udnyttet tiden godt!

Efter middagspausen skulle regnskabet gøres op. Vi havde alle købt nødvendigheder til vores sykasser!

De sidste sting blev vist. Vi syede i 6. gear! Jeg fik lige lært spiralpicotkant. Nåede lidt længere på pakhusene. Der er til mange timers sy-hygge i den sypose!

Sidst på eftermiddagen valgte jeg at køre hjem: Kurset var slut og aftenen bød på ost og rødvin. Jeg kan ikke lide ost og ikke tåle rødvin (nej, ikke tømmermænd, men migræne!)

Det har været en uge med så mange indtryk. Jeg har lært en masse og fået langt mere mod på at brodere. Jeg har hygget mig på systuen. Det er et godt hold, med plads til alle. Og snakken blev mere og mere livlig som ugen gik. Altid en munter stemning.

Det er noget helt specielt at tage på højskole i en uge. Fordybe sig i en interesse. Lade verden gå sin skæve gang.... for så at opdage at intet har forandret sig, når man lander i lænestolen og tænder for nyhederne!

Jeg vil gerne på højskole igen!

 

Emiliana blev færdig... Paris i Moskusuld kom med på højskole.

$
0
0

Emiliana af Lisa Hannes har været et rigtigt hyggeligt arbejde.

Tilpas mønster til at holde mig til pindene og tilpas ensformigt til, at man bare kan strikke derudaf...

Jeg synes, både struktur og mønster står fint frem i SilkWool.
Det kan anbefales at vælge god kontrast i farverne, for at mønstret kommer til sin ret.




Nu er  Emiliana blevet færdigt.

Jeg har strikket i SilkWool.
Farverne Sydesalt og Mørk bølgen blå.
P 3,5
Sjalet vejer nyvasket 137 g
Det måler 50 cm  i dybden og 180 cm i bredden

Det er sådan en let mellemting mellem halstørklæde og sjal.

Det kan draperes på mange måder!

Det er ikke det sidste sjal jeg strikker i det mønster...

Med på højskolen kom Paris Toujours i moskusuld. Et projekt jeg startede på for længe siden.

Jeg var nået til sidste mønsterstribe i går aftes, da jeg opdagede en fejl!
ØV... når man er nået til "de lange pinde" og næsten er klar til retrillerne... så når man (jeg) lige at tænke "ka' det ikke fikses"!
Men ud røg pinden og jeg pillede op...
Tre retriller og fem hulrækker ned...
Og om igen!

PS... På højskolen var mange henne og røre ved sjalet...
Moskus er drømmelækkert at strikke med!





Man kan være kreativ, mens vaskemaskinen arbejder!

$
0
0
Jeg har hygget med håndarbejde idag... mens vaskemaskinen tog slæbet.

Jeg var på biblioteket igår...
og der fandt jeg nogle bøger med broderier...
Der er noget godt i dem alle sammen!
Og hold da helt op, hvor er der meget forskelligt broderitekniksyning....

Jeg fik pakket min luplampe ud; købt i Aulby i foråret, og satte mig med min broderikasse ved spisebordet.

Jeg skulle lige tænke mig om, før jeg kom i gang med hedebotakkerne.
Men nu er begge kanter på Pakhusposen færdige.
Det er jeg nu ret godt tilfreds med!

Da jeg var træt i øjnene, gik jeg igang med min trøje fra Bodil Munch.
Struktur, i Agnes garn, på p 4.

Mønstret er klart nok; man skal bare læse, hvad der står og gøre, som de siger....
Så jeg tog en lille tur med baglænsbussen og startede igen...
Mit moskusluksusprojekt ligger til tørre.
Det er blevet blokket og jeg venter på at tage det af.
Her billeder før vask.
Mønstret træder meget bedre frem efter, at det er blokket...

Jeg strikkede et par pulsvarmere af den lille rest.
Det var aftenens hyggeprojekt.

Så kom en SMS; "jeg har strikket 20cm fra skuldrene og ned. Brugt 20 % af garnet. Hvor stor kan blusen blive???"

Det krævede lige en kaffe og en kage...
Den må kunne blive ca. 60 cm lang og med 3/4 ærmer...
Spændende, om det passer...
Jeg fik ikke høje karakterer i regning!


Moskusluksus!!!

$
0
0

Jeg strikkede pulsvarmere af resten fra sjalet...

Det er Irenes Pulsvarmere. (Ude i højre side af linket kan opskriften hentes som PDF)
Og jeg sendte en varm tanke til Irene... oppe i himlen.

Moskusuld har ikke uldens elasticitet, så jeg kunne godt havde slået færre masker op...

Men nu bruger jeg dem, som de er;
lette, bløde, varme, lækre!
Sjalet blev vasket i Soak Scentless og derefter spændt ud på gulvtæppet.

Men morgenlyset er ikke til fotos!
Heller ikke med blitz..

Senere rykkede jeg ud i udestuens pralehjørne.

Sjalet måler efter blok 80 x 180cm
Det vejer 89g

Der var 21g tilbage til pulsvarmerne.

Det er en pudsig nuance ulden har...
brunlig, brungrå, gråbrun, mellembrun... alt efter lyset.

Pulsvarmerne vejer 14 g!
Der er 7 g i den lille rest.

Mønstret står fint frem efter blok.

Nålemærkerne forsvinder hurtigt i brug.

Det er et mega let og luftigt sjal.
Garnet er entrådet, løbelængde 400m/50g.

Sjaler kan draperes ...

Med mest på ryggen ...

Eller mest på forsiden...

Jeg er så glad for, at jeg endelig fik strikket med mit moskusuld.
Det har ligget i kassen i flere år. Min kusine var så sød at købe og tage det med fra Ilulissat. Det er af mærket Qiviut.
Man kan købe moskusuld her i Danmark. Jeg så det hos Designværkstedet i Aalborg.
Det kan bestilles online hos QiviutArnica, Magiske Garner.

Ja... det er dyrt.
Men det er en udsøgt nydelse... og så er det 8 gange varmere at bære end fåreuld!

En lørdag i godt selskab.

$
0
0
Jeg startede dagen med at være til en rund fødselsdag. Fødselaren er en del at mit uvurdelige netværk: 
Da vi mødtes for 15 år siden var vi et sted i livet, hvor vi havde fælles problemer med kommunikationen i hverdagen og arbejdslivet. Vi kom på kursus for at forholde os til og udforske /forbedre vores personlige og tekniske muligheder. Vi lærte meget, fik god hjælp til at komme videre.... og vi var så heldige at være tre, der fortsatte med at mødes. 
Udgangspunktet var vores "hørelser" og deraf følgende udfordringer... men det blev ret hurtigt en integreret del af vores samvær og interesser som bøger, rejser, koncerter blev det centrale. Nu er vi tur/kulturvenner. Hverdagsliv, oplevelser og udfordringer bliver delt. 
Jeg er så glad for at have sådanne venner. 

Aftenen blev tilbragt i Musikteatret sammen med sidste blad i trekløveret.

Klassiske Dage i Holstebro; "Gallakoncert og englebrød".
Atter en god oplevelse. 

Næste gang vi mødes er til Frk. Nitouche.
Jeg glæder mig....

Grå Fyr på en grå søndag... færdig på en lys mandag...

$
0
0

Det regnede bare hele søndagen...

Jeg fandt luplampe og sygrej frem og hyggede mig med at montere Grå Fyr.

Planen var jo en lille lynlåspung.
Jeg ville også have foer i.

Det blev fæstnet på stingene i kanten.

Da jeg havdesyet foret i og riet kanterne var jeg alligevel ikke tilfreds...
Foret var for stort...
Det blev lagt til side... Tænkepause!

Jeg kan ikke sy konstant.
Jeg bliver træt i øjnene.

Der var forskellige pauser.
Skifte til vinterdyne og vaske linned...

Ind imellem gik jeg ud og strikkede lidt.
Mine varme futter er slidt igennem.
Så det er vist passende at få strikket nye inden det bliver rigtigt koldt.
Mandag formiddag pillede jeg foret af!
Syede længere inde og klippede foret til.

Det hjalp.

Og lynlåsen kunne sættes på.
Købes i meter mål.

Sådan en fin med blonde!
Den passede lige i farven!
Sidesømmene blev syet.
Til sidst lavede jeg en lille  bund i posen.

Mit allerførste færdiggjorte broderiprojekt!

Målene blev 15 cm bred og 16,5 cm høj fra kant til folden i bunden.

Grå fyr ... ny i solskin!

Det er hyggeligt at brodere.
Jeg fordyber mig på en anden måde end ved strik.
Jeg kan godt lide både korssting og denne mere frie udgave af broderi.

Næste projekter er pakhusene og mit nålehæfte.


Oktober solskin, gåtur ind imellem strik og broderi

$
0
0
og rengøring...
men det har jeg ikke taget billeder af!

Jeg kom ud på en hårdt tiltrængt gåtur..
Jeg er mere i kreaform end i form!

Der er en egen stemning over naturen nu.

Farvestrålende, især når sollyset lige rammer.

Der er også en utrolig masse frugt/bær rundt i hegnene i området.

Der er noget for fuglene at holde fest i!

Med vask og strygning samt lidt rengøring overstået kunne jeg hygge med mit broderi.
Pakhusene begynder at ligne... pakhusene!

Mens det sidste syes, overvejer jeg, hvor meget mere jeg vil fylde fladerne ud...


TV hygge er strik...
Struktur vokser lidt langsomt, når jeg også skal/vil brodere!

Trøjen falder fint ud over skuldrene på Gina.
Lige lidt længere nedad og så vil jeg prøve den selv...


Viewing all 1339 articles
Browse latest View live