At deltage i et selskab er at sende sanserne på overarbejde.
Det er bare svært at forklare andre, hvorfor man vælger sine fester, kurser, møder med omhu...
Jeg vil prøve sætte ord på her....
![]()
Mon ikke alle kender denne situation:
"Det er snevejr.
Sneen hvirvler mod ruden. Vejbanen er delvist udvisket. Lyden fra vinterdækkene og motorens summen fortæller om vejens beskaffenhed. GPS'en kommer med sine meldinger. Det er et kaos af indtryk.
Øjnene afsøger konstant omgivelserne for pejlemærker, kendte steder, skilte... Kroppen er anspændt af agtpågivenhed, øjnene svier af at stirre ud gennem snefnuggenes hvirvlende dans. Trætheden indfinder sig og det bliver svært at holde koncentrationen og fokus på kørslen.
Selv med en god bil, vinterdæk, hjælpemidler som GPS er det en anstrengende oplevelse at færdes derude og man bliver træt både fysisk og mentalt af koncentration og anspændelse."
![]()
Så er der inviteret til en fest i familien...
"Vi ankommer til selskabet, hvor stemmerne fra festdeltagerne hvirvler ud fra dørene til lokalet, hvor bordene står dækket og musikanlægget sørger for stemningen....
Lydene fra glade menneskers konversation blandes med musik, klirrende glas, bestik, porcelæn, stolenes skraben mod gulvet, trinene fra damernes høje hæle på vej til buffeten....
Høreapparater og den eksterne mikrofon sender lydbilledet videre.. ufiltreret.
Festlydene slører samtalen blandt de omkringsiddende, den dæmpede hyggebelysning vanskeliggør mundaflæsning.
Øjnene afsøger konstant omgivelserne for pejlemærker, ørerne anspændes for at opfange kendte stemmer, emner i samtalen. Kroppen er anspændt af agtpågivenhed. I løbet af aftenen vil spændingerne give hovedpine, øjnene begynde at svie af at stirre på ansigterne omkring bordet. Trætheden indfinder sig og det bliver svært at holde koncentrationen og fokus ved samtalen.
Man opgiver at konversere....
Man sidder alene ... sammen med mange. Isoleret af lyd!"
Selv udhvilet, med høreapparater og evt. en ekstern mikrofon er det en anstrengende oplevelse at være til fest og man bliver træt både fysisk og mentalt af koncentration og anspændelse.
Lydbombardementet til festen er som snefnuggenes kaotiske hvirvel foran bilen. Det er umuligt at sortere i indtrykkene, man kan ikke orientere sig. Man bliver overvældet af træthed af begge dele.
Det er enormt ressourcekrævende at have sanserne på overarbejde.
Høresansen hviler aldrig. Energiforbruget kan sammenlignes med at der er hul i benzintanken; pludselig er tanken tom. Man er kørt træt.
At man bliver træt af at køre kan alle vist forstå... men at man bliver træt af at høre?? Nej, vel?
Men som jeg viste i et tidligere indlæg, er det at høre, definere, forstå, en sammensat proces, der optager en stor del af opmærksomheden.
Med nedsat hørelse, øges koncentrationen for at få det hele med og man er konstant agtpågivende over for omverdenen. Man kan høre noget, men ikke sortere alt det , der kommer ind i øregangene...
Derfor bliver man træt. Hjernetræt!
Hvis I kender nogen, der ofte fravælger familiefesterne, at gå i byen, ophold i personalerummet, kaffestuen eller lignende... så er det måske ikke, fordi de er asociale, men fordi det koster for meget at være social.
Jeg vil gerne være sammen med mennesker, men jeg kan ikke lide følelsen af at sidde isoleret. Jeg kan heller ikke lide oplevelsen af at blokere for samtaler, fordi jeg tilfældigvis sidder der og er døv til den ene side og ikke hører godt til den anden side! Det er så akavet!!!
Jeg vil hellere mødes i roligere omgivelser og med færre rundt om bordet!
Det er bare svært at forklare andre, hvorfor man vælger sine fester, kurser, møder med omhu...
Jeg vil prøve sætte ord på her....
"Det er snevejr.
Sneen hvirvler mod ruden. Vejbanen er delvist udvisket. Lyden fra vinterdækkene og motorens summen fortæller om vejens beskaffenhed. GPS'en kommer med sine meldinger. Det er et kaos af indtryk.
Øjnene afsøger konstant omgivelserne for pejlemærker, kendte steder, skilte... Kroppen er anspændt af agtpågivenhed, øjnene svier af at stirre ud gennem snefnuggenes hvirvlende dans. Trætheden indfinder sig og det bliver svært at holde koncentrationen og fokus på kørslen.
Selv med en god bil, vinterdæk, hjælpemidler som GPS er det en anstrengende oplevelse at færdes derude og man bliver træt både fysisk og mentalt af koncentration og anspændelse."
"Vi ankommer til selskabet, hvor stemmerne fra festdeltagerne hvirvler ud fra dørene til lokalet, hvor bordene står dækket og musikanlægget sørger for stemningen....
Lydene fra glade menneskers konversation blandes med musik, klirrende glas, bestik, porcelæn, stolenes skraben mod gulvet, trinene fra damernes høje hæle på vej til buffeten....
Høreapparater og den eksterne mikrofon sender lydbilledet videre.. ufiltreret.
Festlydene slører samtalen blandt de omkringsiddende, den dæmpede hyggebelysning vanskeliggør mundaflæsning.
Øjnene afsøger konstant omgivelserne for pejlemærker, ørerne anspændes for at opfange kendte stemmer, emner i samtalen. Kroppen er anspændt af agtpågivenhed. I løbet af aftenen vil spændingerne give hovedpine, øjnene begynde at svie af at stirre på ansigterne omkring bordet. Trætheden indfinder sig og det bliver svært at holde koncentrationen og fokus ved samtalen.
Man opgiver at konversere....
Man sidder alene ... sammen med mange. Isoleret af lyd!"
Selv udhvilet, med høreapparater og evt. en ekstern mikrofon er det en anstrengende oplevelse at være til fest og man bliver træt både fysisk og mentalt af koncentration og anspændelse.
Lydbombardementet til festen er som snefnuggenes kaotiske hvirvel foran bilen. Det er umuligt at sortere i indtrykkene, man kan ikke orientere sig. Man bliver overvældet af træthed af begge dele.
Det er enormt ressourcekrævende at have sanserne på overarbejde.
Høresansen hviler aldrig. Energiforbruget kan sammenlignes med at der er hul i benzintanken; pludselig er tanken tom. Man er kørt træt.
At man bliver træt af at køre kan alle vist forstå... men at man bliver træt af at høre?? Nej, vel?
Men som jeg viste i et tidligere indlæg, er det at høre, definere, forstå, en sammensat proces, der optager en stor del af opmærksomheden.
Med nedsat hørelse, øges koncentrationen for at få det hele med og man er konstant agtpågivende over for omverdenen. Man kan høre noget, men ikke sortere alt det , der kommer ind i øregangene...
Derfor bliver man træt. Hjernetræt!
Hvis I kender nogen, der ofte fravælger familiefesterne, at gå i byen, ophold i personalerummet, kaffestuen eller lignende... så er det måske ikke, fordi de er asociale, men fordi det koster for meget at være social.
Jeg vil gerne være sammen med mennesker, men jeg kan ikke lide følelsen af at sidde isoleret. Jeg kan heller ikke lide oplevelsen af at blokere for samtaler, fordi jeg tilfældigvis sidder der og er døv til den ene side og ikke hører godt til den anden side! Det er så akavet!!!
Jeg vil hellere mødes i roligere omgivelser og med færre rundt om bordet!