Jeg savner stilheden!

At have et høretab er ikke altid lig med, at verden bliver stille.
Mit høretab har været stort set ens hele mit liv. Så det er den verden jeg kender.
Hårdt hørearbejde at være på omdrejningshøjde med omgivelserne.
Så det var skønt at komme hjem og tage høreapparaterne af og slappe af i hovedet.
Jo, jeg kan godt fungere uden høreapparaterne herhjemme i de kendte, vante omgivelser!
Men så, i 2004, flyttede Tinnitus ind i mit venstre øre. En høj, pulserende, skiftende tone.
Det var tab af stilhed... af den dejlige zen-agtige ro, når man lukker døren til verden og bare nyder stilheden.
Det tog meget lang tid, før jeg lærte at skubbe lyden i baggrunden.
Man kan mentalt holde lydene nede, men de forværres af stress, uro, mange indtryk....
Jeg har haft det ok med min tinnitus, men de nye høreapparater har altså fået lyden til at træde i forgrunden igen.
Det er godt nok en udfordring!
Jeg er nødt til at have lyttepauser...

Det var så dejligt at sidde i døråbningen og læse... og drømme om næste tur til London!
Det gode vejr er brugt til at gå i haven. Det er 40 år siden, den blev anlagt og den trænger voldsom til fornyelse.
Vi tager det fra en ende af og i det tempo, vi kan holde til!
Erik har væltet det første frugttræ... det bag ved skal også væk.
Jeg trimmer buskene ned bagved og et par troldhasler er også blevet slanket!

Kun en tåbe frygter ikke haven.... eller havesaksen!


I dag fik vi årets første terrassekaffe.

Havestolene blev stillet frem... lige som klokken!
Med en hynde i ryggen og solen i ansigten var det virkeligt dejligt.

Fuglene kom til foderpladsen og solsortene kom forbi efter smågræs og grene...

De gule erantis er væk, vintergækkerne er næsten færdige...
Anemonerne er lige ved at være klar... der er fine knopper i.
De blå violer er dukket op.

Erik fandt de første hvide violer ude ved indkørslen!

Det er da en fornem kaffeservering.