Cykelstien havde gulvtæppe i gul-brune farver.
Blæsten havde rusket hårdt og de yderste blade kunne lige hænge fast lidt endnu.
Æblerne sidder endnu på grenene, mon ikke de bliver spist af solsortene senere?
Himlen var blå med lette slørskyer, da jeg startede turen.
Da jeg vendte næsen mod sydvest kunne jeg nyde synet af solnedgangen...
Hele vejen hjem kunne jeg nyde disse fantastiske farver...
Træernes silhuetter...
Tusmørketimen...
Jeg måtte lige slå et slag omkring Ellebæk for at få den rigtige vinkel på kirke og himmel!
Jeg synes, det ser så indbydende og varmt ud med lys i vinduerne og solnedgangen bag.
Efterårsmarimekko vokser stille og roligt...
Den passer jo fint ind i dagens farver...