Jeg var så træt og søvnig og ugidelig....
Det var godt at komme ud og få frisk luft.
Udsigten var godt nok noget begrænset...
Himlen hang næsten ned på taget af husene...
Den store skorsten forsvandt op i skydækket.
Vejene var våde af den fine dis.
Ikke rigtig støvregn, bare nok til at plette brillerne!
Min rundtur passerer Beethovensvej to gange!
Se fra den anden ende af vejen...
Tænk hvis solen havde skinnet på det farvestrålende løv.
Bladene lå på vejen og skabte de flotteste kontraster til asfalten.
Jeg kunne lige se noget strik med de nuancer...
En koksgrå Marimekko med gyldne prikker som bladene....
En trøje med smukke blade i bærestykket...
Et sjal med blade, der falder...
Det er kun fantasien, der sætter grænser....