I går var jeg på udflugt sammen med mor.
Det gode vejr lokkede og skulle da bruge til nogle gode opleverlser her under coronakrisens mange begrænsninger.
Vi kørte ud til Thorsminde og heldigvis var ishuset åbent.
Så jeg kunne give mor den soft ice jeg snød hende for i Skagen sidste år!
Kø kulturen fungerer fint herude.
En af gangen i huset og 2 m afstand mellem de ventende.
Åhhh.. den is var god.
Jeg havde lige tørret mig om mulen og konstateret, at jeg ikke kunne spise is uden at det fordelte sig i hele krydderen...
Impulsivt tog jeg selfie af os og kunne så grine sammen med mor... for det kunne hun tydeligvis heller ikke.
Vi kørte nordover og op til Lemvig. Ud over Gjellerodde med udsigt til Cheminova, Thyborøn og Agger... og ned til byen.
Langs havnen og op ad Østerbjerg ud til vejen gennem Nr Nissum.
Der er så kønt med udsigten over Limfjorden. Længere henne ser man Toftum Bjerge og Oddesundbroen. Fra Humlum gik det lige hjem.
Der var ikke plads til flere indtryk!
Vi havde startet vores tur med at se min lejlighed.
Mor klarede trapperne op til køkken/alrum.
Der er 12 trin ....
Så hun fik set det hele og var så glad for at jeg havde fået den nye bolig... når en gang jeg får solgt huset.
Vi var også på kirkegården med en buket fra haven til Erik og far.
Underligt at stå der sammen med mor...
Det er jo ikke ret længe siden Erik gik bort..
Der er sket så meget... og jeg synes det er en udfordring at finde sig selv.. at finde fodfæste..
På mine indlæg kan I se, at jeg samler på gode oplevelser og gode stunder.
De skal være modvægt til de tunge timer. Jeg synes, jeg har så let til tårer lige nu.
De fleste dage går tiden og jeg fordyber i broderiet p.t.
For min koncentration er udfordret. Og hukommelsen...
Nok en almindelig konsekvens af situationen.
Men det er møgirriterende!
Jeg længes efter overskud til at designe igen, strikke noget med udfordringer i.
Der kommer gode tider igen... til os alle.
Det var bare lige et hjertesuk.
Det gode vejr lokkede og skulle da bruge til nogle gode opleverlser her under coronakrisens mange begrænsninger.
Vi kørte ud til Thorsminde og heldigvis var ishuset åbent.
Så jeg kunne give mor den soft ice jeg snød hende for i Skagen sidste år!
Kø kulturen fungerer fint herude.
En af gangen i huset og 2 m afstand mellem de ventende.
Åhhh.. den is var god.
Jeg havde lige tørret mig om mulen og konstateret, at jeg ikke kunne spise is uden at det fordelte sig i hele krydderen...
Impulsivt tog jeg selfie af os og kunne så grine sammen med mor... for det kunne hun tydeligvis heller ikke.
Vi kørte nordover og op til Lemvig. Ud over Gjellerodde med udsigt til Cheminova, Thyborøn og Agger... og ned til byen.
Langs havnen og op ad Østerbjerg ud til vejen gennem Nr Nissum.
Der er så kønt med udsigten over Limfjorden. Længere henne ser man Toftum Bjerge og Oddesundbroen. Fra Humlum gik det lige hjem.
Der var ikke plads til flere indtryk!
Vi havde startet vores tur med at se min lejlighed.
Mor klarede trapperne op til køkken/alrum.
Der er 12 trin ....
Så hun fik set det hele og var så glad for at jeg havde fået den nye bolig... når en gang jeg får solgt huset.
Vi var også på kirkegården med en buket fra haven til Erik og far.
Underligt at stå der sammen med mor...
Det er jo ikke ret længe siden Erik gik bort..
Der er sket så meget... og jeg synes det er en udfordring at finde sig selv.. at finde fodfæste..
På mine indlæg kan I se, at jeg samler på gode oplevelser og gode stunder.
De skal være modvægt til de tunge timer. Jeg synes, jeg har så let til tårer lige nu.
De fleste dage går tiden og jeg fordyber i broderiet p.t.
For min koncentration er udfordret. Og hukommelsen...
Nok en almindelig konsekvens af situationen.
Men det er møgirriterende!
Jeg længes efter overskud til at designe igen, strikke noget med udfordringer i.
Der kommer gode tider igen... til os alle.
Det var bare lige et hjertesuk.